Det er vigtigt, at SMV’ernes indsats for at skabe sunde og bæredygtige virksomheder til gavn for os alle bliver beskrevet og brugt i udviklingen af vores samfund.
For kun ved at sætte ord på SMV’ernes værdier og holdninger og kommunikere dem, er det muligt at samle, aktivere og bruge disse kræfter optimalt til at udvikle verden til fælles bedste.
Derfor er det vigtigt, at du som SMV’er også er med til at sætte samfundsansvar på dagsorden og synliggøre SMV’ernes samlede indsats til gavn for både samfundet og din virksomhed.
Manifestet beskriver de værdier og principper, der kendetegner SMV’eres samfundsansvar og arbejde med at tænke og handle til fælles bedste.
Manifestet beskriver SMV’ernes ansvar overfor ejere, kunder, medarbejdere, naturen, leverandører og samfundet som helhed.
Med manifestet som både grundlag og målsætning kan den enkelte virksomhed arbejde målrettet med bæredygtighed ud fra de beskrevne principper. Den omfattende værktøjskasse, der stilles til rådighed her på sitet, hjælper SMV'ere med arbejdet.
Som medunderskriver af SMV-manifestet tager du ansvar for hele værdikæden, og du kan som SMV’er være med til at gøre en vigtig forskel.
For det er ikke kun store multinationale virksomheder med rigelige ressourcer og hele afdelinger, der alene arbejder med HR og bæredygtighed, der har betydning for udviklingen. SMV’ernes spiller en afgørende rolle, når erhvervslivet skal vise samfundssind til fælles bedste.
Derfor: Læs manifestet, skriv under og brug værktøjerne på sitet til at udvikle din virksomhed, så du både kan gøre godt og tjene godt. Det vil gavne samfundet og stille din virksomhed endnu stærkere og styrke din konkurrenceevne.
Som medunderskriver af manifestet, viser du din holdning og vilje til at arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.
Samtidig får du adgang til en lang række værktøjer og gode rådgivere, der kender SMV’ernes hverdag og kan hjælpe din virksomhed med at stå endnu stærkere i fremtiden.
Vigtigst af alt: Du kan selv sætte dagsordenen i din virksomhed og afsætte de ressourcer, der er til rådighed til at arbejde med de forskellige principper og muligheder samt synliggørelsen af din og dine kollegers indsats.
Du underskriver manifestet ved at udfylde denne formular.
Når du har udfyldt og sendt formularen, kvitterer vi med en startspakke med materialer:
- Et eksemplar af SMV-manifestet.
- Logo-pakke, som du kan vælge at bruge på fx brevpapir og hjemmeside.
- Adgang til alle viden, materialer og eksterne rådgivere.
- En grundpakke til opstart af jeres interne arbejde med at omsætte manifestets ord til handling.
Når du har skrevet under på SMV-manifestet sender vi dig med det samme en kvitteringsmail med information og inspiration. Efter kort tid vil du også modtage en fysisk velkomstpakke med blandt andet et SMV-manifest.
Vores håb er, at SMV-manifestet og værktøjerne vil styrke et samfundsansvar, der skaber værdi for både samfundet og bundlinjen.
Initiativet til manifestet er taget af den tværfaglige Arbejdsgiverforening KA og KA Pleje og udviklet i samarbejde med eksperter og en faglig følgegruppe. Mød nogle af dem her.
Selvom initiativet kommer fra arbejdsgiverforeningerne KA og KA Pleje, er det på ingen måde en betingelse, at du skal være medlem for at skrive under. Initiativet er taget til fælles bedste, og de to foreningers eneste ambition er at styrke og synliggøre SMV’erne og støtte dem i deres bestræbelser på at manifestere deres holdninger og arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed.
Det er fuldstændig gratis at tilslutte sig SMV-manifestet. Ligeledes er de materialer, du modtager, helt uden beregning. Du får endvidere fri adgang til de mange værktøjer, der stilles til rådighed.
Vælger du at samarbejde med en eller flere af de kompetente og uafhængige rådgiver, der bliver præsenteret på hjemmesiden under "Redskaber", skal du dog selv lave en aftale med dem, ligesom de forskellige kurser og arrangementer har en deltagerpris.
Når du skriver under på SMV-manifestet er du med til at signalere til omverdenen, at SMV’erne er deres ansvar bevidst og gerne påtager sig at arbejde med bæredygtighed til fælles bedste.
Du får materialer og inspiration til at arbejde målrettet med samfundsansvar og bæredygtighed til gavn for samfundet, naturen, dine kunder, leverandører og din egen bundlinje. Det styrker SMV'eres forretning og konkurrenceevne, når de tager et ansvar og gå forrest i kampen for at forbedre samfundet.
Samtidig bliver du medlem af et uformelt netværk af SMV’ere, som deler værdier og holdninger til virksomhedsledelse.
Mange SMV'ere arbejder allerede med samfundsansvar og bæredygtighed. Her er nogle eksempler på SMV'ere og ledere, der har taget SMV-manifestet til sig og allerede skaber resultater til glæde for både bundlinjen og samfundet.
Vil du vide mere, så kontakt KA på 82 132 132 eller på kontakt@ka.dk