Q&A

Spørgsmål og svar
om verdensmålene

Hvad er verdensmålene?
I september 2015 vedtog verdens 193 lande "Agenda 2030" i FN: "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development" (SDG). En universel dagsorden, der indeholder 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, 169 mål og 230 indikatorer. Målet er på 15 år inden 2030 at udrydde alle former for fattigdom, bekæmpe uligheder og imødegå klimaforandringer, samtidig med at det sikres, at ingen bliver efterladt (Leave No One Behind). Verdensmålene er den mest ambitiøse aftale for bæredygtig udvikling, som verdens ledere nogensinde har udviklet og vedtaget. Det integrerer alle tre aspekter af bæredygtig udvikling; social, økonomisk og miljømæssig.
Hvor blev Millennium development goal (MDG) af?
FN's millenniumdeklaration, Millennium development goal (MDG), der blev underskrevet i september 2000, forpligtede verdens ledere til at bekæmpe fattigdom, sult, sygdom, analfabetisme, miljøforringelse og diskrimination af kvinder. Hvor millenniumudviklingsmålene kun fokuserede på handling i udviklingslande, er de nye verdensmål universelle og gælder for alle lande. De 17 verdensmål og deres 169 mål bygger videre på årtusindudviklingsmålene (MDG), men er bredere og går længere indenfor uligheder, økonomisk vækst, anstændige job, byer og menneskelige bosættelser, industrialisering, oceaner, økosystemer, energi, klimaændringer, bæredygtigt forbrug og produktion, fred og retfærdighed.
Hvem har ansvaret for verdensmålene?
Verdensmålene er et ansvar for alle: regeringer, den private sektor, personer, civilsamfundet og den brede offentlighed. De globale mål ikke er juridisk bindende, men alle regeringer forventes at tage ejerskab og etablere nationale rammer for opnåelsen af de 17 mål. Lande har det primære ansvar for opfølgning og dokumentation af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af målene, hvilket vil kræve kvalitet, tilgængelig og rettidig dataindsamling. Regional opfølgning og gennemgang vil være baseret på nationale analyser og bidrage til opfølgning og gennemgang på globalt plan.
Hvorfor er der 17 mål?
De Forenede Nationer (FN) gennemførte den største offentlige høring i sin historie for at spørge, hvilke spørgsmål, der skulle medtages i verdensmålene: En treårig proces med 83 nationale undersøgelser, der involverer over 7 millioner mennesker. Processen endte i en aftale om, at der er behov for 17 mål for at imødekomme folks, landes og verdens synspunkter om en bæredygtig fremtid for alle.
Hvorfor er målene nummererede og har rækkefølgen betydning?
Verdensmålene begynder med mål 1 "Afskaf fattigdom", for at markere fortsættelsen af millenniumudviklingsmålene om at fjerne ekstrem fattigdom. Målene slutter med mål 17 "Partnerskaber for handling" for at understrege en fortsat forpligtelse til at arbejde sammen for at opnå fremskridt for alle. Rækkefølgen af de andre mål betyder ikke noget, da alle er kritiske afgørende og afhængige af hinanden.
Hvilken betydning har farverne for verdensmålene?
FN fik en kreativ udfordring med at finde 17 farver, der så godt ud sammen uden at lignende farver ikke var ved siden af hinanden. Visse farveforeninger var oplagte, som at gøre de to mål om vand blålige og energimålet gult som solen. Designeren har udtalt, at "i sidste ende var det som et stort farvepuslespil!".
Hvad er en bæredygtig udvikling?
Bæredygtig udvikling blev af Brundtland-rapporten (1987) defineret som en udvikling, der opfylder nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov. Det opfordrer til en samlet, helhedsorienteret og langsigtet indsats for at opbygge en inkluderende, bæredygtig og modstandsdygtig fremtid for mennesker og planeten.
Hvordan opnår vi en bæredygtig udvikling?
En bæredygtig udvikling kræver at vi harmoniserer tre kerneelementer: økonomisk vækst, social inklusion og miljøbeskyttelse. Disse elementer er indbyrdes forbundne og alle er afgørende for enkeltpersoners og samfunds trivsel. At udrydde fattigdom i alle dens former og dimensioner er en afgørende forudsætning for bæredygtig udvikling. Til dette formål skal der fremmes bæredygtig, inkluderende og retfærdig økonomisk vækst; større muligheder for alle; mindskelse af uligheder; hævning af grundlæggende levestandarder; fremme af lige social udvikling og inklusion; samt en integreret og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og økosystemer.
Skal hvert land nå alle målene?
Alle mål og delmål gælder alle lande. Nogle mål vil dog være mere presserende i nogle lande end andre, og det vil bestemme indsatsen, rækkefølge og prioriteter.
Hvordan vil verdensmålene blive overvåget?
På globalt plan vil de 17 mål og 169 mål blive overvåget og revideret ved hjælp af et sæt af globale indikatorer, der er aftalt af FN's Statistiske Kommission. Se https://unstats.un.org/sdgs/ FNS økonomiske og sociale råd og generalforsamlingen monitorerer, evaluerer og justerer løbende disse indikatorer. Regeringerne vil også udvikle deres egne nationale indikatorer for at hjælpe med at overvåge fremskridt mod målene og delmålene. Opfølgnings- og gennemgangsprocessen bliver præsenteret i en årlig SDG-statusrapport, der udarbejdes af generalsekretæren. De årlige møder FNs "High-level Political Forum on sustainable development" vil spille en central rolle i gennemgangen af fremskridtene mod målene på globalt plan.
Hvad sker der, hvis målene ikke nås?
Verdensmålene blev enstemmigt vedtaget i FN, men målene er ikke internationalt juridisk bindende. Verdensmålene er et løfte fra alle lande til hinanden om at arbejde sammen om en verdensplan for en bæredygtig udvikling. Når målene omsættes i nationale lovgivninger bliver de juridisk bindende for landene. Befolkninger, organisationer og virksomheder spiller derfor en afgørende rolle i at holde deres regeringer ansvarlige.
Hvorfor er det vigtigt, at alle er bevidste om målene?
Verdensmålene kan kun nåes, hvis alle gøre deres del: regeringer, den private sektor, civilsamfundet og den brede offentlighed. Målene påvirker alle 7 milliarder mennesker på Jorden, og for at opfylde målene, er det afgørende, at alle er bevidste om og har kendskab til dem.
Hvor meget vil det koste at nå målene?
Det er vanskeligt at opstille et samlet og retvisende regnskab for verdensudviklingen. Økonom Jeffrey Sachs har beregnet, at de samlede omkostninger til at fjerne ekstrem fattigdom ville være $175 mia. dollars. Om året. Dette repræsenterer mindre end én procent af den samlede indkomst i de rigeste lande i verden. For at nå alle målene estimerer nogle skøn, at 2% af verdens BNP ville være tilstrækkeligt. Selvom disse summer er store, opvejes de langt af omkostningerne ved ikke at investere i målene, herunder øgede konsekvenser af klimaændringer, effekter af social ulighed og forringede finansielle forhold for verdensøkonomien.
Hedder målene SDG eller verdensmål?
FNs formelle navn for verdensmålene er "Transforming our world: The 2030 agenda for sustainable development." Målene bliver også kaldt Global Goals, Bæredygtighedsmålene, Agenda 2030, UN Goals, bæredygtige udviklingsmål eller forkortelsen SDG efter sustainable development goals. Målene har sloganet: Leave no one behind (LNOB). I danmark har betegnelse "verdensmålene" vundet udbredelse, fordi det er lettere at huske og sige og opsummerer sagen godt.
Hvorfra kom idéen til verdensmål?
Ideen til verdensmålene kom fra Rio+20-topmødet i 2012 - det største topmøde i FN's historie. Columbia og Guatemala foreslog mål der kunne følge op på millenniumudviklingsmålene, oprettet i 2000 for at halvere fattigdommen inden 2015. Fattigdom målt som at leve for mindre end 1,25 dollar om dagen er halveret. Hensigten med verdensmålene var at fælles globale mål i en kompleks verden kan få organisationer, virksomheder og lande til at koordinere dagsordener, fokusere indsatser, tale samme sprog og prioritere finansiering.
Hvilket land når målene først?

Ifølge "Sustainable Development Report 2021", som udgives af blandt andre Cambridge University og Bertelsmann Stiftung, fører Finland i udviklingen mod verdensmålene. I undersøgelsen rangeres alle lande efter deres samlede score målt efter landets fremskridt mod at nå alle 17 verdensmål (SDG). Scoren kan tolkes som en procentopfyldelsen af verdensmålene. En score på 100 angiver, at alle verdensmål og delmål er opnået. Ifølge rapporten er stillingen, at Finland fører med en score på 85,90 efterfulgt af Sverige med 85,61 og Denmark med 84,86. I bunden ligger lande som Den Centralafrikanske Republik med en score på 38,27, Sydsudan med 38,90, Chad med 40,90 og Somali med 45,61. Se https://dashboards.sdgindex.org

SMV-manifestet "Virksomhed for det fælles bedste" og materialet på hjemmesiden er udarbejdet af Arbejdsgiverforeningen KA og KA Pleje i samarbejde med eksperter, samarbejdspartnere og en faglig følgegruppe. KA's mål er at motivere, inspirere og kvalificere alle SMV’eres samfundsansvar og bæredygtighed.

Vil du vide mere, så kontakt KA på 82 132 132 eller på kontakt@ka.dk